Der findes mange gode råd, mod denne vel mest udbredte folkesygdom: forkølelsen. Og selv om solen skinnede og lokkede ude for mine vinduer i går, og selv om min mand lokkede med hygge på golf banen, så var jeg alligevel så mat, at jeg i stedet valgte en tur i sengen hele weekenden, for at få det overstået. Jeg tror ikke at frisk luft nødvendigvis skader, men at giver kroppen den nødvendige hvile er nu en god ide alligevel. Og hjulpet på vej af varm kamillete med honning og citron til at lindrer halsen, så håber jeg, at jeg er fit for fight igen i morgen.
Men nu er det ikke sådan, at det hele har været trist, for en weekend i sengen har åbnet en del muligheder så som:
1. At kunne se et par gode tøse film (man skal ikke anstrenge hjernen for meget, når ens hoved er fyldt med snot)
Jeg så:
The Woman & Miss Pettigrews fantastiske forvandling (eller Miss Pettigrew Lives for a Day, som er original titlen, og som på alle måder er en lagt bedrer titel til denne film…… )
2. At forsøge at få læst Stieg Larssons anden bog klar …… er ikke kommet meget længere siden sidst , men jeg kæmper stadig…….

3. At få lakeret mine tå negle (et sikkert tegn på at jeg er begyndt at keder mig), men jeg må sige, at Rouge Noir fra Chanel helt klart har gjort dem pænere. Tænk hvor uretfærdigt det hele er…. man ønsker sig tykt hår, men med alderen bliver det tyndt…. man ønsker sig en smal bag…… men med alderen bliver den bredere…….. så man må vel glæde sig over, at ens negle i det mindste bliver kraftigere med alderen…. hvis man altså syntes at det er en god ting……

4. At få krøllet mit hår (nu keder jeg mig helt sikkert) …. For mange år siden, købte jeg et Revlon Hot air styling system, men jeg har aldrig rigtigt fået det brugt…… ind til i går altså. Da jeg havde ligget i sengen i timer og efterhånden fået ondt i ryggen, besluttede jeg at et bad ville gøre underværker. Jeg sneg mig derfor ned af trappen med maskineri og papillotter under armen. Hvad har du der, råbte min mand efter mig.
Jeg forklarede ham derfor pædagogisk, hvad min frisør sagde til mig, da jeg spurgte hende hvorfor folk var holdt op med at blive permanentet. De bruger papillotter i stedet sagde hun, men test det lige først en dag hvor du ikke skal noget, for at se hvordan det falder ud. Hmmmm sagde min mand, det lyder jo fornuftigt.
Og ja, det viste sig at være rigtigt fornuftigt, for tro mig, mit hår ligner på ingen måde de foto af langt bølgende krøllet hår, der er i brochuren som fulgte med “krøllejernet”. Til gengæld smiler min mand så sært fornøjet hver gang han for øje på mig, min røde næse og min fuglerede frisure. Det er da godt man stadig kan sprede glæde omkring sig, selv om det nok ikke lige var den form for glæde, jeg havde tænkt mig mit “new look” skulle bringe.
Nå men nu vil jeg kravle ned i sofaen med et tæppe og en kop te, og se filmen “Burn after reading ”


Foto: Martha Stewart
Fortsat god søndag